“I morgen er det juleaften, der er længe, længe til. Hvad skal jeg dog finde på?” Mens det indre barn spiller op og sender den gamle julesang på besøg i hjerter og hjem, har Rundt om Religion pakket en lille gave ind, som du kan hygge dig med, mens du venter på, at træet tændes.
Bordene var dækkede, scenen stillet op og lattermuskler såvel som sangstemmer klar til at fylde stakladen i et glædeligt kor, da julefesten fredag den 9. december kunne slå dørene op. I morgen er det juleaften, og der er ikke længe til:
Rundt om Religion ønsker alle en rigtig glædelig jul!
Kalendergaver, vær-hinandens-nisseleg, spis lidt ekstra-meget sukkerholdigt og join læsemakkeren i Duplo-møblerne ved julekalendertid – åh december, du har nogle søde ingredienser i dit kræmmerhus! Og som det er med de sande kræmmerhuse*, bryder man sig fint om alt dets godteposeindhold, men der er altid ét stykke, som man glæder sig særligt meget til – og som har for vane at gemme sig helt nede i bunden af posen. I dette tilfælde er vi dog alle ganske heldige, for godteposens ekstra gode stykke er lige om hjørnet:
Årets julerevy byder nemlig julen og os alle velkomne til årets julefest fredag den 9. december 2011.
Men inden scenetæppet ruller fra for dette års forestilling, inviterer Rundt om Religion dig med bag om scenen til et kort indblik i julerevyens forberedelser. Vi har taget en Q&A med revyskuespiller på 3. år, Sophie Lønne Hundebøll, fra 5. semester på teologi om revy, den gode forberedelse og øvelse, øvelse, øvelse.
Hvorfor valgte du at gå ind i revyen?
Jeg valgte at gå ind i revyen for at lære folk at kende på tværs af studium og årgange – og så selvfølgelig for at tage del i noget så sjovt og berygtet som Teologisk Julerevy.
Hvordan laver man en god revy?
At lave en god revy kræver vel først og fremmest den rigtige sammensætning af mennesker, band, kor, skuespillere og dansere, som alle har som mål at lave noget godt og sjovt sammen og som samtidig også kan være med til at sammensætte det rigtige manuskript, sy kostumer og bruge den nødvendige tid på forestillingen.
Hvordan foregår processen ? Er det svært at finde på nye sketches?
Først brainstormer vi bl.a. med udgangspunkt i årets gang, og om der er noget af det, der er sket, som vi kan bruge. Så har vi nogle uger, hvor vi mødes en gang om ugen og skriver sammen, evaluerer på hinandens arbejde – og drikker noget vin. Det kan være svært at komme i gang, hvis man har en idé, og så er det godt at have hinanden som fødselshjælpere, men selvfølgelig er det ikke alt, der bliver skrevet, som kommer med i sidste ende – vi skulle jo gerne have det bedste af det bedste i det endelige manuskript! Når manus er færdigt, så øver-øver-øver vi!
Hvad er dit sjoveste minde fra revyen?
I øveweekenden og ugen op til revyen øver vi ret intenst, og det skaber grobund både for et godt fællesskab og et ordentligt grineflip en gang imellem. Også i år er der en del sketches, som vi bliver nødt til at grine ud over, før vi kan spille dem. Vi beskæftiger os jo alle med religion til daglig, så det kan være vildt sjovt og befriende at vade ind over nogle religiøse tabuer.
På en skala fra 1-10: Hvor sjov bliver revyen så i år? – Og hvorfor?
10 selvfølgelig! – Og kom selv og se hvorfor!
Og med dén invitation tog Rundt om Religion forskud på forventningens glæde og tog et smut backstage til én af revyens mange øvedage – se med her:
Rundt om Religion siger tak for smugkigget og glæder sig gevaldigt til hele showet. Hvis du vil yderligere forskud på julefestens glæde, der udover revy byder på causeri, middag, fællessang og dans, kan du enten erhverve dig årets udgivelse inden for denne genre “Hvad si’r de i Aarhus hos teologerne” eller se, hvad de finder på ovre på den anden side af vejen hos Medicinerrevyen,
December nærmer sig, og de studerende på Det forhenværende Teologiske Fakultet har allerede kunne tage forskud på én af årets store julegaver. I november lancerede tre religionsvidenskabsstuderende således Foreningen ILD, og med plakater og flyvers til effektiv kantinebeklædning blev der allerede forrige fredag inviteret til foreningens første arrangement, GNIST. Rundt om Religion har mødt Astrid Høegh Tyrsted, én af de tre stiftere af ILD, til en Q&A om foreningens vej fra idé til handling.
Hvad er ILD og GNIST?
ILD står for Inspirer, Lær og Del og har som formål at styrke det faglige studiemiljø og skabe større vidensdeling blandt de studerende på Religionsvidenskab, Teologi og Arabisk- og Islamstudier. ILD er et forum, hvor du som studerende kan komme på banen ved at Inspirere dine medstuderende til arbejdet med emner inden for teologi, religionsvidenskab og arabisk- og islamstudier, Lære af dine medstuderende og Dele din faglige viden med dine medstuderende. Baggrunden for initiativet ILD er, at vi finder det vigtigt at udnytte det potentiale, som den enkelte studerende besidder. Vi mener, at vidensdeling på Det forhenværende Teologiske Fakultet i højere grad burde foregå horisontalt imellem de studerende, i stedet for altid kun at søge mod undervisere og ansatte. GNIST er betegnelsen for vores månedlige møder, hvor ILD arrangerer oplæg af studerende til studerende, som enten har skrevet eller er i gang med at skrive en fri og selvstændig opgave. Udover fokus på opgaver og deling af viden vil ILD også arrangere oplæg med personlige erfaringer om praktikforløb, udlandsophold, studiejobs mv..
Hvem er I?
Bestyrelsen i ILD består af religionsvidenskaberne Signe Bønløkke Dollerup, Vibeke Lundbye Westphall og Astrid Høegh Tyrsted. Men udover os, der planlægger arrangementerne og står for de praktiske ting i forbindelse hermed, består ILD også af alle de studerende, der enten holder oplæg eller aktivt deltager i vores arrangementer. Det er en forening for de studerende, og derfor er de også en del af den og med til at præge den.
Hvordan opstod ídéen til foreningen?
Idéen opstod, fordi jeg nu sidder og skriver bacheloropgave uden at følge noget seminar. Jeg har ikke så meget kendskab til det område, som jeg gerne vil skrive indenfor og har derfor haft meget svært ved at finde litteratur. Men så en dag, da jeg sad og brokkede mig lidt over min opgave, og at jeg ikke kunne finde litteratur, sagde Vibeke pludseligt: “Jeg sidder faktisk og læser en artikel om netop det emne – vil du låne den?”. – Og nu er den artikel blevet grundlaget for min opgave. Derfor tænkte vi: “Gad vide, om der er andre, der sidder og ved en masse spændende ting, men som man bare ikke aner noget om?”. Derefter formede hele idéen sig let.
Hvordan har I ført det ud i handling?
Det var ikke så svært . Vi mødtes over en god kop kaffe og gå-på-mod, og så gik vi i gang. Vi oprettede os som forening på internettet, ringede de folk, vi kender, der kunne hjælpe os, og så satte vi bare en dato for det første arrangement. Vi har generelt fået god respons på initiativet, så folk er rigtig søde til at hjælpe os.
Hvad er succeskriterierne for ILD?
Succeskriteriet for ILD er, at vi studerende skal til at bruge hinanden noget mere. Hvis blot én studerende har fået ny og brugbar viden af en af sine medstuderende, så vil vi sådan set betegne ILD som en succes. Dermed ikke sagt at vi ikke har store visioner for denne forening – og vi er så småt også begyndt at tænke over ILDs muligheder efter sommeren 2012 på den anden side af vejen.
Hvorfor skal man komme til Gnist?
Du skal komme til Gnist, fordi det giver et kendskab til dine medstuderende både fagligt og socialt, det er hyggeligt og uformelt og hvem ved – måske finder du netop inspirationen til den gode bacheloropgave her eller trasker op på læsesalen igen med en helt ny vinkel på noget, som du aldrig har overvejet før. Man skal komme, fordi man kan blive klog på andre måder end at læse.
– Et spørgsmål, der på et eller andet tidspunkt dukker op hos både potentielle og nuværende studerende. Rundt om Religion har derfor sat fokus på emnet og spurgt Regina Ulf Christensen, 25 år, fra religionsvidenskab om, hvordan hun gennem sin studietid har valgt at besvare spørgsmålet.
Hvorfor læser du religionsvidenskab?: ”Min interesse for religion blev øget, mens jeg gik på lærerseminariet. Jeg havde en fantastisk underviser, men var ret træt af, at der ikke var tid til at gå i dybden med de forskellige emner. Derfor besluttede jeg mig for at læse videre og dermed forfølge min store interesse”.
Regina, der læser på 5. semester, flyttede derfor studieadressen over på den anden side af Ringgaden, og karrieredrømmen oplevede da også kun en mindre forskydning: ”Jeg har altid vidst, at jeg ville undervise. Det er undervisning, jeg brænder for, men i folkeskolen oplevede jeg, at det blev for meget pædagogik og for lidt faglighed. Derfor vil jeg bruge min universitetsuddannelse til at blive underviser. Det være sig på et gymnasium, et seminarium eller lignende”.
Som studerende er der mangfoldige muligheder for studiejobs, der kan bidrage med lidt ekstra indtjening og spændende erhvervserfaring, og det fremstår da også tydeligt, at Regina heller ikke har hvilet på laurbærrene, da Rundt om Religion spørger til hendes indstilling til erhvervsarbejde gennem studietiden: ”Jeg har hele tiden haft arbejde ved siden af studiet, men lige nu arbejder jeg rigtig meget. Jeg arbejder i Blockbuster, som lærervikar og som instruktor/studenterunderviser i Studium Generale”.
Inden for de tre jobs har Regina både øje for en potentiel relevans mellem studium og erhvervserfaring samt den kærkomne ekstra indtægt: ”Der er selvsagt en relation mellem det at være instruktor og læse på universitetet. Det er helt sikkert det job, som jeg nyder mest. Selvom det kræver meget forberedelse og tid, giver det noget igen. Jeg kan bruge det i de fag jeg har nu og videre på religionsvidenskab. Det er virkelig godt at få det genopfrisket, og jeg overvejer også lidt om min bachelor skal omhandle nogle af de filosofiske positioner, vi arbejder med. Mit folkeskolelærerjob er selvsagt også relevant i forhold til undervisningserfaring, men mit job i Blockbuster er for at tjene ekstra penge. Idet jeg har taget læreruddannelsen først, har jeg ikke flere SU-klip, hvorfor jeg må arbejde det ekstra for at få det til at løbe rundt”.
Med en solid erfaringserfaring under opbygning, der både giver et fagligt-pragmatisk afkast, men også lange arbejdsdage, er Regina dog ikke i tvivl om sin holdning til spørgsmålet om, hvorvidt man skal have et studiejob, mens man studerer: ”Jeg synes det er vigtigt at have et job ved siden af studiet, men tre jobs er lige i overkanten. Jeg er træt af, at jeg ikke altid kan have nok fokus på min egen uddannelse, fordi jeg er tvunget til at have så mange timer ved siden af. Det betyder, at jeg har meget lange dage og ofte ingen weekend, men jeg prøver at få det til at hænge sammen på bedste vis”.
Reginas seje indstilling og vanligt glade smil giver i hvert fald indtryk af, at hun får det til at lykkes – og det endda med lidt ekstra bravour. For når undervisningslokalerne slukker læselampen, folder studiets sociale verden sig ud på magisk og storslående vis. En verden, som Regina mener, at det er mindst lige så vigtigt at investere i, som den erhvervsarbejdet tilbyder: ”Ved siden af studiet er jeg også frivillig i Religionsvidenskabelig forening, teologisk julerevy og Theos Bar, hvor jeg er formand. Jeg har overvejet at skære ned på dette for at have mere tid, men jeg har vurderet med mig selv, at jeg også har brug for at deltage i noget socialt, så det hele ikke bliver læsning og arbejde. Jeg har dog meldt mig ud af religionsvidenskabelig forening fra jul af, for at få lidt mere tid til studiet”.
Med en målrettet indstilling og respekt for den velmenende balance formår Regina at investere i både den sociale, faglige og erhvervsorienterede verden, der alle returnerer med et vigtigt afkast, og Rundt om Religion kan derfor uden tøven svare “ja, gerne” til indlæggets indledende spørgsmål.
I sommer rejste teologistuderende Sara Maigaard sammen med sin kæreste til Hong Kong for at arbejde i Den Danske Sømandskirke. Lejligheden i Aarhus blev derfor udlejet, bøgerne pakket ned, og kaffekortet til kantinen sat på standby, mens semestrets retning blev sat mod seks måneder i en dynamisk, kulturel storby og en hverdag præget af spændende møder med både lokale og udenlandsdanskere, pragtiske opgaver og eventyrlige oplevelser. Sara har taget et frikvarter og sendt et postkort til Rundt om Religion om sin første tid i Den Danske Sømandskirke:
Hej allesammen!
Sender jer en lille hilsen fra Hong Kong, hvor vi så småt er ved at være faldet til; Vi kan finde rundt de fleste steder, har vænnet os til at køre i den ”forkerte” side af vejen, mestrer for det meste spisepindene og begynder at føle, at vores lille lejlighed på containerhavnen rent faktisk er ”hjem”. Vi er ankommet i den allervarmeste periode. Det er mellem 30 og 36 grader og med en luftfugtighed på omkring 75% kan det mærkes! Derfor er der også en stor del af den danske koloni, der har været hjemme på sommerferie, siden vi kom.
Det har medført, at vi har været heldige at få en meget blid opstart, idet præsten herude også har været på ferie i Danmark den sidste halvanden måned. Vi har derfor haft tid til at lære byen og nogle af de andre danskere at kende. Det har også medført, at vi lige fra begyndelsen har skullet finde ud af, hvordan vi ville klare de opgaver, der hører til vores job. Vi har skrevet septemberudgaven af kirkebladet og netop sendt det til tryk, holdt et par fællesarrangementer fra danskerkolonien og ikke mindst er vi blevet kastet ud i en meget vigtig del af vores arbejde: vores kontakt til de danske sømænd, der lægger til her.
Der kommer ca. 4 danske skibe i havn i Hong Kong om ugen og en del af vores job er at tage ned på skibene og få en snak med de danskere, der er ombord. Ofte er der kun 1 eller 2 danskere, så de er meget glade for at få besøg og få mulighed for at snakke lidt dansk. Indimellem sender skibene os en mail et par dage før de lægger til og beder os handle ind for dem. De har et firma til at handle madvarer, så det er alle de sjove ting, vi bliver sendt i byen efter: Gaver til familien, nye dvd’er til skibet og bingogaver! Hvem havde troet det, men en meget populær måde for sømændene at fordrive tiden på, er at spille bingo! Så vi slæber digitalkameraer, Nintendo’er, iPods og lign. om bord, for gavebudgettet er lidt større end det, vi normalt forbinder med bingogaver…
This slideshow requires JavaScript.
Vi nyder at være her! Både de fastboende danskere og sømændene har taget rigtig godt imod os. Nu er det snart vores tur til at tage imod en stor flok danske studerende, der kommer til Hong Kong for at læse et semester på diverse uddannelser. Vi holder sammen med det danske konsulat en stor velkommen-fest for de nye studerende. Det er fedt at mærke det tætte sammenhold herude. Der bliver taget godt imod alle – uanset hvor længe man skal være her. Jeg vil stoppe igen. Jeg skal forsøge at skrive en prædiken til på søndag og bagefter skal vi ned på Elly Mærsk for at sludre med sømænd og aflevere bingogaver!
Håber, at I allesammen har det godt.
Mvh. Sara Maigaard
Rundt om Religion ønsker Sara og co. et fortsat rigtig godt ophold i Hong Kong og håber, at opholdetsbingoplade bliver fyldt godt op med helt fantastiske oplevelser og erfaringer.
Så er det blevet tid til at løfte sløret for, om det er religionsvidenskab eller teologi, der har den bedste rusuge og dermed er vinder af Rusbattlen 2011.
– Og det gjorde de så sandelig i et flot antal. Religionsvidenskab kunne således igen i år optage over 60 nye studerende, og teologi kunne for første gange i mange år sende velkomstbreve ud til over 100 nye studerende.
Mandag den 22. og onsdag den 24. august skinnede solen særligt flot over Tåsingegade 3, hvor adskillige grupper med smilende, forventningsfulde og nysgerrige russere samlede sig med deres tutorer omkring velkomstbordene, lagde sig i det kølige græs eller placerede sig i auditoriernes imødekommende sæder og dermed tog deres første skridt i det miljø, som de næste mange år vil danne rammen om deres nye studium. For teologernes vedkommende var en hel uges rusprogram planlagt med tre faglige forelæsninger, pubcrawl, faglig og social introduktion, fællesspisning og Tour de Campus. Religionsvidenskab tog rusforløbet i tre store og gode mundfulde, der blandt andet kunne spise de nye studerende af med sociale aktiviteter, forelæsninger, introduktioner samt den faglige præsentation, Religion Live, ved forskellige undervisere. På den måde kunne begge studier præsentere et gennemarbejdet, fagligt og social rusprogram for de nye studerende, og Rundt om Religion tog derfor et smut forbi russcenerne for at finde ud af, hvilket studium, der kunne bryste sig af at have den bedste rusuge – og dermed vinde Rus-battlen 2011.
Afsløringen af vinderen af Rus-Battlen 2011 finder sted i bloggens næste indslag, men tag et kig på videoen herunder og få en forsmag på, hvad der venter i afsløringen:
Sommerferien er ved at være omme, og den gyldenbrune sommerkulør kan snart se frem til at blive erstattet af en reflekslys, hvid farve, der muliggør sikker færden på de mørke biblioteksgange i de koffeindopende timer – og lad det bare komme frem: Vi glæder os alle til gensynet! Men udover gensyn med bl.a. studiefæller, kantine og læsesal, er rammerne særligt klargjorte til modtagelse af de nye studerende. Om små to uger står spændte tutorpar nemlig klar til at byde deres rusgrupper godt velkommne til en rusuge med faglig og social introduktion i et program, der er fyldt med alt det, som det kommende studiehjerte har brug for. Nuværende studerende står ligeledes klar til at blive kastet ind i et nyt semester med bogkøb, nye hold og læseplaner, der nok skal sikre, at selvdisciplinen hurtigt taber sommerens støv. Og midt i denne introduktionens tid er Rundt om Religion naturligvis til at regne med i forhold til at sikre dig en god, oplysende og relevant overspringshandling. I juli rejste teologistuderende Naja Bisgaard Krogh med sin kæreste til Sømandskirken i New York, hvor de skal bo og arbejde. Naja har været så sød at sende et postkort, så vi kan følge med i det store eventyr:
Kære Teo! Vi er landet godt i New York! Lige nu er her svedende varmt, 39 grader og høj luftfugtighed! Så vi er meget glade for vores aircondition! Kirken er en typisk brownstone building. I etagen hvor man kommer ind ligger det smukke kirkerum, nedenunder er menighedssalen (sognegården), ovenover er der præstebolig og helt øverst bor Kasper og jeg i en super skøn lejlighed, med lille altan og udsigt til Frihedsgudinden. Lejligheden er 100 km, så vi har en stue nu, hvad der ikke var plads til hjemme i lejligheden i Århus. Området Brooklyn Heights er super dejligt og kirken ligger kun 200 meter fra Hudson Bay og Brooklyn Promenade, med den smukke udsigt over Manhattan skyline. Vores dage er meget forskellige. De går med administrative opgaver, som opdatering af hjemmeside. Med praktisk arbejde fx. vande planter og gøre rent. I weekenderne har vi travlt, vi holder fx. brunch med Det Danske Netværk, et netværk for unge danskere i New York. Der er gudstjeneste hver søndag kl. 11 og efterfølgende frokost i menighedssalen. Sidste søndag havde vi også banko med lagkage og kaffe om eftermiddagen. Og igår holdte vi grill-aften i kirkens hyggelig gårdhave. Opgaverne er mangeartede -både kirkelige og kulturelle, praktiske og sociale. Det er netop denne mangfoldighed, som gør det skønt at være her. Jeg skal også holde andagt i kirken (dvs. en almindelig højmesse uden nadver) 1 gang om måneden. Jeg har prøvet at skrue min første gudstjeneste sammen, med salmevalg og prædiken og det hele. Det er sjovt at prøve! Det er spændende at erfare hvordan teologien giver en nødvendig ballast og støtte for forkyndelsen, samtidig med at det er totalt afgørende at kunne knytte an til konkrete levede liv nu og her, for at troen kan give mening. Vi oplever også New York! Vi er ude at spise, på Broadway og i Central park, når vi har fri. Til 4. of July så vi det smukke fyrværkeri over Hudson river. De mennesker vi møder er utroligt søde og åbne, folk ser hinanden i øjnene på gaden og siger “How are you?” i supermarkedet. Vi oplever meget gæstfrihed både os herboende danskere og amerikaner. Vi er glade og ser frem til at være “A little bit of Denmark in the big apple” -som er kirkens slogan  De kærligste hilsner Naja
Rundt om Religion takker mange gange for postkortet og ønsker Naja og Kasper et fortsat fantastisk ophold. Hvis du vil se billeder og høre mere om deres oplevelser, kan du klikke ind på deres blog her.
– Ja, måske! Og er omgivelserne krydret med KATO, L.O.C og D:A:D højner det da nok også oddsene lidt. Og skulle der så yderligere blive smidt et par øltelte, to store scener og madboder oveni, kan vi måske begynde at synes, at der er noget om snakken. Kastes trumfen med gratis indgang og afterparty, ja så vil selv teologen måske tænke ”ok, dét er faktisk et ret blæret scoretrick”.
Overskriftens kække bemærkning var, hvad der blandt andet mødte de mange studerende i toiletkøen, mens de søgte den dybere sammenhæng fredag den 17. juni til Aarhus Universitets store fest i uniparken.
Under banneret med teksten ”Festen bliver bedre når vi samles” fyrede Camille Jones, L.O.C og D:A:D op for festen på den store scene midt i uniparken, mens The Eyes, Swing Mr. Louis, KATO & FRIENDS og The William Blakes sørgede for, at festen samledes i mindst lige så høj grad ved den lille scene. Madboder med chili con carne til studievenlige priser, merchandise-butikker i bedste festivalstil og hurtig og frisk betjening ved de mange øltelte supplerede smukt den søde musik, hvis toner også blev delt med rektor og andre VIP’ere i parken.
Oh jo, forholdene var bestemt i orden for at nå en kollektiv og god stemning midt i eksamensperioden, men spørgsmålet er, om scoretricket lykkedes? Som det er med den genre, så står og falder dens succes i dialogen, og at dømme ud fra uniparkens fest må man konkludere, at scoretricket da nåede gode højder.
Om scoretricket så var godt nok til at nå second base og de dybere sammenhænge, må tiden vise. Rundt om Religion siger i hvert fald tak for i festen og glæder sig til mere samvær!
En ting er fælles for dig, som 1) allerede har kunne kaste bøgerne ind i 90210-skabet på unigangen og givet dig selv frie tøjler til at løbe rundt i bare fødder på det dugbeklædte græs i de lyse morgentimer efter endt eksamensperiode, eller 2) fortsat sidder på læsesalen og kontinuerligt opdager nye arbejdsstillinger på læsepladsens stive taburet, der giver betegnelsen begrænset konformitet et reelt udtryk. Og her forstår jeg naturligvis, hvis det virker direkte flabet, at jeg påstår, at I to faktisk har noget til fælles, men lad mig derfor også lige afsløre hvad: Nemlig en fremtidsdrøm! Der er således hos græsløberen allerede blevet svedt til en eksamen, og sveddråberne har også for længst forberedt deres depot hos taburetbeklæderen til afløb ved det næstkommende møde med et grønt bord. Og derfor: Hvorfor svede, hvis ikke man virkelig mener det? Og her sætter jeg naturligvis sved i relation med en fremtidsdrøm – for drømme kræver, at man indimellem sveder lidt. Rundt om Religion har budt sommervarmen velkommen og taget en snak med ph.d.-stipendiat Uffe Holmsgaard Eriksen, 30 år, om hans fremtidsdrømme.
Uffe har været ansat som ph.d.-stipendiat i teologi på Aarhus Universitet siden 2010, og selvom han nu har en kandidatgrad i teologi i ryggen var der mange forskellige tanker indover, før han fik studieadresse på det forhenværende Teologiske Fakultet: “Da jeg i sin tid skulle vælge studium, jonglerede jeg mellem forskellige interesser – musik, medievidenskab, æstetik, teologi og religion. Jeg valgte faktisk at søge ind på Religionsvidenskab i 2001, men skiftede første dag til teologi. Jeg var egentlig kun interesseret i kristendommen og de klassiske sprog. I valg af studium var jeg inspireret af kloge præster, kirkens liturgi og musik, og kristendommens rolle i dannelsen af europæisk og dansk identitet, kultur og mentalitet. Desuden havde jeg læst lidt Søren Kierkegaard, skrevet opgave om kritikken af kristendommen hos Georg Brandes og J.P. Jacobsen og var generelt fascineret af især Johannes Sløk, som vi læste i religionstimerne, men som jeg også læste en smule af i fritiden. Jeg vil ikke beskrive mig selv som særligt troende dengang, snarere særligt tvivlende, men fik et særdeles positivt forhold til kirken, da jeg blev ansat som kirkekorssanger i 1999 i Sct. Catharinæ Kirke i Hjørring. Da jeg kom til Århus fortsatte jeg som kirkekorssanger i forskellige kirker. Det åbnede op for gudstjenesten som et særligt fællesskab med fantastiske salmer, musik og ritualer. Højtideligheden i gudstjenesten, især i musikken og den storladne poesi i salmer af Kingo og Grundtvig tiltalte mig enormt meget. De to spor, teologien og musikken, er fulgtes ad i mit studium. Jeg fandt ikke mange muligheder for at kombinere dem, andet end i gudstjenesten, men de har komplementeret hinanden i min studietid, så jeg læste teologi om dagen og spillede musik, når jeg havde fri. Med ph.d.-studiet er det endelig lykkedes mig at forene dem et stykke, da jeg skriver om byzantinsk (østromersk) hymnedigtning, hvor musikken spiller en enorm vigtig rolle. Jeg er siden hen blevet så troende, at jeg valgte at gå på Pastoralseminariet – men i virkeligheden mest for at finde ud af, om det der præste-halløj overhovedet var mig. Det er det til dels, men jeg er så akademisk i min tilgang til kristendommen, at jeg kun vover at kalde mig selv kristen light, og kun fremtiden (og et velvilligt menighedsråd) kan afgøre, om jeg hopper i kjolen en gang”.
Kjole eller forsker-outfit prægede dog ikke Uffes karrieretanker inden studiestart, men hans forfængelighed spillede dog alligevel en rolle: “Gennem arbejde på en lokalradio havde jeg fået stor interesse for medierne, så i lang tid troede jeg, at jeg skulle læse medievidenskab. Jeg havde nemlig talt med en studievejleder, der fortalte, at de fleste studerende kun tog en bachelor og herefter blev ansat i de store mediehuse som DR og aviserne. Jeg overvejede også kort journalistik. Men jeg ville have en uddannelse med indhold, tænkte jeg i min forfængelighed. Her var teologi for mig at se det allerbedste – klassiske sprog, filosofi og historie. Det var den bedste mulighed for at følge en klassisk dannelse. Men da jeg endelig skulle sende ansøgningen ind, blev jeg i tvivl – for jeg var på ingen måde sikker på, at jeg ville være præst. Så jeg søgte ind på Religionsvidenskab, fordi jeg bedre kunne forlige mig med en fremtid som gymnasielærer. Men da jeg så stod første dag på det nu forhenværende Teologisk Fakultet, blev jeg grebet igen og tænkte, at det med at være præst kunne jeg altid finde ud af – jeg ville læse teologi for teologiens og dannelsens skyld!”.
Og tankerne om en karriere indenfor undervisning, som Uffe gjorde sig inden sin studiestart, kan man vist roligt sige fortsat er præsente: “Når jeg om ca. 1½ år forhåbentlig står med en ph.d.-grad i teologi, kunne jeg godt tænke mig at fortsætte som forsker og underviser på universitetet. Da jeg blev ansat som ph.d.-stipendiat, følte jeg endelig, at jeg var landet på den rette hylde. Her har man lov til at være total nørdet og studere ting, som ingen andre interesserer sig for – bl.a. byzantinsk hymnedigtning! Der er altid en spændende diskussion i gang et eller andet sted, og akademiet er – så længe det ikke bliver helt opslugt af moderne management og fra-forskning-til-faktura tænkning – et fantastisk sted at befinde sig. Men jeg er også klar over, at der er ganske få stillinger på universitetet, så alternativerne er først og fremmest at gå en journalistisk vej – jeg har arbejdet freelance for DR P1 i nogle år – eller søge embede i Folkekirken. En lettere urealistisk drøm er, at jeg i fremtiden kan lave flere forskellige ting i en slags freelance-tilværelse, f.eks. spille musik, lave journalistik, forske og undervise og måske indimellem vikariere som præst“.
I løbet af sin studietid har både kaffe/kagemøder, studiegruppe-diskussioner og freelance musik været med til at forberede Uffe på hans nuværende og kommende karriere: “Jeg har igennem min studietid gjort meget for at forberede mig på forskningen. Jeg var egentlig ikke særligt flittig, men fik læst, hvad der var nødvendigt, og prioriterede i stedet at læse ting, jeg syntes, var interessante. Jeg brugte ofte lang tid på bare at gå rundt på biblioteket på fakultetet for at danne mig et indtryk af al den viden, der var tilgængelig lige der på hylderne. Jeg engagerede mig ofte i diskussioner med mine medstuderende, nogle gange i flere timer i Stakladen (en sagnomspunden kantine) over kaffe og kage og lærte en masse af ældre studerende i den berygte Theosbar, fakultetets fredagsbar. Mødet med religionsvidenskabsstuderende gjorde mig også opmærksom på, at jeg ikke bare kunne blive inden for min egen lille verden, men måtte forsøge at forsvare teologien og komme på omgangshøjde med dem, idet de ofte har en mere metodisk og teoretisk tilgang end teologerne, dengang i hvert fald. Jeg læste i flere videnskabelige tidsskrifter om det nyeste inden for teologi og religion, og måske allervigtigst har jeg ladet mig drive af nysgerrighed med en åben og kritisk reflekteret tilgang til alt, jeg støder på. Mht. journalistikken, så arbejdede jeg i mange år for en lokalradio, hvor vi producerede musikprogrammer og interviews. Senere var jeg så heldig at komme i praktik på redaktionen for Tro og Eksistens på DR, hvor jeg fik lov at skrive artikler, lave fjernsyn og radioprogrammer. Jeg har beholdt kontakten til DR og har produceret enkelte programmer for “Folk og Kirke” (nu “Religionsrapport”) på P1. Som bibeskæftigelse har jeg under hele studiet desuden haft musikken. Det kunne jeg også godt tænke mig at satse lidt mere på senere. I min studietid nød jeg især godt af muligheden for at være “kanin” på konservatoriet: man får gratis undervisning af en studerende som led i deres uddannelse. Det kan kun anbefales! Jeg har også været med til at danne nogle ensembler, som jeg spiller med pt., der alle har en tilknytning til teologien – gennem hebraisk fik jeg interesse for jødernes klezmermusik (www.klezmorkester.dk), og lige nu forsøger jeg at kombinere indsigter fra studiet af kirkemusik og hymnologi i ensemblet Psalmodie, hvor vi spiller “gamle” salmer i nye arrangementer i folkemusikalsk stil. Den slags er vigtige supplementer til livet som forsker for mig. I fremtiden håber jeg at kunne komme ud at spille mere med dem“.
En fremtidsdrøm er ens helt egen, og Uffe er således et fint forbillede på, at man kan fylde sin fremtidsdrøm med lige det, man har lyst til.
Rundt om Religion 